Ofte stillede spørgsmål
Kan du ikke finde svaret her, så skriv til os på hello@balanzo.dk – vi svarer som regel inden for et døgn på hverdage.
Hvad er Balanzo?+
Balanzo er en personlig coach til styrketræning og kost. Du får en træningsplan og et kalorie- og makromål, der er lagt ud fra dig – og som justeres løbende ud fra det, du faktisk logger. I stedet for en statisk plan, du får én gang, får du en plan, der følger med.
Hvem er Balanzo til?+
Til dig, der vil styrketræne og spise efter et mål – tabe dig, bygge muskler eller holde vægten – uanset om du er nybegynder eller har trænet i årevis. Du kan træne i fitnesscenter, med håndvægte derhjemme eller kun med din egen kropsvægt.
Hvordan tilpasser planen sig?+
Når du logger en øvelse, ser Balanzo på, hvordan det gik: Nåede du dine reps med overskud, lægger vi lidt vægt på næste gang; var det hårdt, holder vi vægten. Hver uge laver du et kort check-in, hvor Vera ser på din vægt, søvn og restitution og forklarer, hvad der justeres. Dit kaloriemål følger automatisk med, når din vægt ændrer sig.
Hvem er Vera?+
Vera er din personlige coach i Balanzo, som du kan skrive med i appen. Hun kan slå din plan, dine træninger, din kost og dine målinger op, så svarene handler om dig. Hun husker det vigtige, du fortæller hende – fx en skade eller at du træner om morgenen – og du kan altid se og slette det under Indstillinger. Vera kan foreslå ændringer i din plan, men intet ændres, før du selv har godkendt det. Vera er bygget på kunstig intelligens – hun er ikke et menneske og giver aldrig medicinsk rådgivning.
Hvad er forskellen på abonnementerne?+
Gratis giver dig et standard-træningsprogram, trænings- og kostlog med stregkodescanner og dit personlige kalorie- og makromål. Standard (99 kr./md.) bygger din træningsplan og en 7-dages kostplan ud fra dine svar, og du kan få en ny plan hver måned. Pro (179 kr./md.) giver dig desuden en ny plan hver uge, det ugentlige check-in med Veras vurdering, automatisk progression i træningen og foto-scanning af måltider. Exclusive (249 kr./md.) giver dig alt i Pro plus Vera, din AI-coach, som du kan skrive med. Betaler du årligt, får du 2 måneder gratis.
Hvordan fungerer prøveperioden?+
Alle betalte abonnementer starter med 7 dages gratis prøveperiode. Du indtaster dit betalingskort, når du starter prøveperioden, men bliver først opkrævet, når den slutter. Opsiger du inden, betaler du ingenting. Din personlige plan bygges med det samme, så du kan nå at prøve den.
Kan jeg opsige når som helst?+
Ja. Har du købt et abonnement på balanzo.dk, opsiger du under Indstillinger → Abonnement. Du beholder adgangen til udgangen af den periode, du har betalt for.
Er mine data sikre?+
Dine data hostes i EU og behandles efter GDPR artikel 9’s regler for helbredsdata – med dit udtrykkelige samtykke. Når du bruger AI-funktionerne (Vera, foto-scanning og forklaringer), sendes de nødvendige oplysninger til vores AI-leverandør, Anthropic. Du kan til enhver tid eksportere eller slette alle dine data under Indstillinger. Læs mere i privatlivspolitikken.
Giver Balanzo medicinsk rådgivning?+
Nej. Balanzo er ikke sundhedsfagligt personale og stiller ingen diagnoser. Er du gravid, har en spiseforstyrrelse, en hjertesygdom eller en anden tilstand, der kan påvirke træning og kost, laver vi ikke en automatisk plan, men henviser dig til en læge eller diætist.
Virker Balanzo med mit smartwatch?+
Ikke direkte endnu. Du indtaster selv din vægt, hvilepuls og søvn under Check-in – tallene kan du fx aflæse på dit ur.
Skal jeg logge alt manuelt?+
Nej. Du kan scanne stregkoden på varen, søge i fødevaredatabasen og gemme favoritter. Med Pro kan du også tage et foto af tallerkenen og lade AI’en foreslå indholdet – du retter selv til, før noget bliver logget.
Findes der en app?+
Balanzo virker i dag i browseren på både mobil og computer – du kan lægge den på hjemmeskærmen som en app.
Hvordan eksporterer eller sletter jeg mine data?+
Under Indstillinger kan du til enhver tid downloade alle dine data eller slette din konto permanent. Bemærk, at det ikke stopper et abonnement at slette appen eller holde op med at bruge den – det skal opsiges aktivt.